Om Fjelsted Folk Festival

fsf hero

Charlotte Niemann (ny.cniemann.dk)

Folkfestival – som de var engang…

Grundlaget bag foreningen, Fjelsted Folk Festival, blev skabt af nogle ildsjæle, som syntes, at der manglede en festival, hvor en masse glade amatørmusikere kunne få et sted at optræde.

Fjelsted Folk Festival var et ønske om, at man kunne hygge, have inkluderende nærvær med ligesindede, deltage i fællesspisning og sammen kunne høre noget dejligt musik, fremført af musikere der uden honorar ville underholde og skabe en god stemning. Valget faldt på Fjelsted Fælled, hvor vi i dag stadig har meget fine rammer for afholdelsen af vores årlige festival.

Man har fra starten lagt vægt på, at der skal være et ordentligt og sikkert sted at afholde festivalen. Vi er derfor glade for, at Fjelsted Borgerforening, som i det daglige passer pladsen, vil lade os bruge pladsen til denne festival, og at de også hjælper os med opstilling, nedtagning osv. 

Det er også en stor hjælp for os, at Fjelsted Forsamlingshus gennem alle årene har sørget for rigtig god forplejning.

For at skabe gode rammer uanset vejret har foreningen en ikke ubetydelig udgift på leje af telt, som foregår i samarbejde med Odense Teltudlejning
 (lej-telt.dk). En anden, men efterhånden vigtig signatur ved festivalen er lyden. Vi samarbejder med en professionel lydmand: KK Entertainment, som forstår at skabe en god og dejlig lyd for musikerne på scenen og for publikum.

Festivalens koncept er, at hvert musikindslag har 60 min. til deres optræden, og dette inkluderer også lydprøve. Festivalens drikkevarer, som sælges til rimelige priser i baren, leveres af det lokale Humledepotet (humle-depotet.dk).

En særlig tak til kunstner Charlotte Niemann (ny.cniemann.dk) fordi vi må bruge hendes flotte maleri til profilering af festivalen